Kristen motorcykelklub har oprettet ny lokalafdeling
Danmarks største og ældste motorcykelklub, MC Kilden, har
struktureret sit arbejde øst for Storebælt. I forvejen er
der etableret lokal-afdelinger i både Nord- og Midtjylland,
og nu altså også på Sjælland.
- I medlemsflokken på Sjælland har vi et stærkt fælles
ønske om at komme ud blandt andre motorcyklister og vise,
hvem vi er. Kilden har jo to overordnede målsætninger,
nemlig at være et kristent fællesskab for motorcyklister –
men i høj grad også at evangelisere, fortæller René Bjørn
Buchhave fra København, der er blevet valgt til formand for
den nye lokalafdeling.
Klubben har knapt 15 medlemmer på øen, og der er plads til
flere.
- Vi har en ide om, at en organiseret lokal-afdeling vil være
positiv for både aktivitetsniveauet og synligheden. Nu ligger
det f.eks. helt fast, hvem man skal kontakte, hvis man vil
høre mere om klubbens arbejde eller have besøg af os,
fortæller den 37-årige lokalformand.
Både lokalt og på landsplan deltager medlemmer fra MC Kilden
i større og mindre træf og åbent-hus-arrangementer hos
andre klubber. Her deler de BikerBibler ud og snakker –
både om motorcykler og Gud.
På klubbens hjemmeside www.mckilden.dk findes
kontaktoplysninger og information om aktiviteter.
Såvidt pressemeddelelsen.
Udover René er Christian Kofoed og Maibritt Buchhave valgt
til bestyrelsen.